Hedeture i overgangsalderen: hvorfor, hvor længe og hvad hjælper

En hedetur begynder typisk i brystet eller ansigtet og breder sig opad. Huden bliver rød og varm, og der kommer sved, ofte efterfulgt af kulde, når sveden køler af. Den enkelte hedetur varer sjældent mere end nogle minutter.

Men varmen er kun den ene halvdel. Fagligt kaldes de vasomotoriske symptomer, og gruppen dækker hedestigninger, koldsved, nattesved og hjertebanken.[1] Hedeturene kan desuden være ledsaget af en decideret panikfølelse.[2]

Det er værd at vide, fordi mange bliver bange. En hedetur om natten, hvor hjertet hamrer og man vågner gennemblødt med en fornemmelse af panik, ligner et angstanfald. Det er det ikke. Det er det samme symptom, bare set fra den anden side.

Op mod tre ud af fire kvinder oplever hedeture, og af dem har omkring hver fjerde gener i udtalt grad.[1]

Her er den oplysning, der ændrer måden at forstå dem på: problemet sidder ikke i kroppens temperatur. Du er ikke for varm.

Årsagen er, at termoreguleringen i hypothalamus bliver forstyrret, når østrogenniveauet svinger. Det er den forstyrrelse, der fremkalder hedeture og nattesved.[1] Hypothalamus er hjernens termostat, og den begynder at reagere på temperaturændringer, der tidligere lå inden for det normale.

Kroppen gør altså præcis, hvad den skal, når den tror, den er overophedet: udvider blodkarrene i huden og sveder. Fejlen er i aflæsningen, ikke i reaktionen.

Det forklarer to ting. At hedeture kan komme i et køligt rum. Og at det ikke hjælper synderligt at tage tøj af, selvom det føles rigtigt i øjeblikket.

Længere end de fleste regner med, og det er nok det mest nyttige tal i hele artiklen.

Tal fra DSOG's guideline om menopausal hormonterapi og Lægehåndbogen.[1][2]

Læg mærke til forskellen mellem de to midterste linjer. At generne aftager hos de fleste efter to til fem år er rigtigt, og medianvarigheden på 7,4 år er også rigtigt. Det betyder altså at mindst 50% af kvinder har deres symptomer i mindst 7,4 år.

Hedeture efter overgangsalderen og som 70-årig

Spørgsmålet stilles ofte, og svaret er ja, det forekommer. 1 ud af 10 har hedeture efter 70-årsalderen.[2] Det er ikke unormalt, og det er ikke noget, man har misforstået.

Én gruppe skal fremhæves: hedeturene er særligt svære og langvarige hos kvinder, der har fået fjernet eller ødelagt æggestokkene før menopausen.[2] Er det dig, er der en forklaring på, at dine gener er værre end dem, dine veninder beskriver.

Fem ting er kendte udløsere: varme omgivelser, kaffe, alkohol, stress og stærkt krydret mad.[2]

Det er dem, de fleste gode råd handler om, og de er værd at kende. Men vær opmærksom på, hvad de kan og ikke kan. En udløser sætter en hedetur i gang, den er ikke årsagen til, at du får hedeture. Dropper du kaffen, fjerner du en anledning, ikke mekanismen.

Det er derfor, råd om påklædning i lag, kølige soveværelser og mindre alkohol hjælper nogle og skuffer andre. De virker på hyppigheden, ikke på tilstanden.

Hedeture og stress

Stress hører til på listen over udløsere,[2] og sammenhængen går begge veje. Hedeturene forstyrrer søvnen, dårlig søvn øger stressfølsomheden, og stress udløser flere hedeture. Det er en af grundene til, at generne kan føles værre i travle perioder uden at hormonerne har ændret sig.

Det er samme mekanisme, men konsekvenserne er forskellige.

Om dagen er det først og fremmest et socialt og praktisk problem. Man bliver rød og gennemblødt midt i et møde, og mange indretter deres tøj og kalender efter det.

Om natten koster det søvn. Hyppige natlige hedeture kan påvirke søvnkvaliteten i udtalt grad,[2] og det er den vej, hedeturene rammer alt det andet: træthed, koncentration og humør næste dag. Op til halvdelen af alle kvinder får forstyrret søvn i overgangsalderen, delvist men ikke udelukkende på grund af hedeturene.[2]

Er det især nætterne, der er problemet, går vi i dybden i vores guide om søvnproblemer i overgangsalderen.

Du kan sagtens have hedeture, mens du stadig har menstruation. Det er faktisk det almindelige, ikke undtagelsen: hedeture opstår i årene op til den sidste blødning.[2]

Det er en af de hyppigste grunde til, at kvinder ikke får sat ord på, hvad der foregår. Cyklus kommer jo stadig, altså kan det ikke være overgangsalderen. Men den fase, hvor du har begge dele, er perimenopausen, og den er en del af overgangsalderen. Vi forklarer den i vores guide om perimenopause.

Mange oplever samtidig, at generne svinger med cyklus. Det passer med, at det er selve udsvingene i østrogen, ikke det lave niveau alene, der driver symptomerne i denne fase.[1]

Der bliver solgt meget på dette område, så her er rangordenen efter, hvad der faktisk er dokumenteret.

Efter DSOG's guideline, NICE og Lægehåndbogen.[1][3][2]

Hormonbehandling er førstevalget

Generende hedeture behandles systemisk, altså med behandling der virker i hele kroppen.[2] Både oral og transdermal østrogenbehandling reducerer symptomerne effektivt sammenlignet med placebo.[1]

To ting styrer, hvordan behandlingen sættes sammen. Har du din livmoder, skal østrogen kombineres med gestagen, fordi østrogen alene får livmoderslimhinden til at vokse.[2] Og vores læge anbefaler typisk gel eller plaster frem for tabletter, fordi det er skånsomt for leveren og ikke giver den samme øgede risiko for blodpropper.[2]

Behandlingen har også en reel risiko, som vi skriver ud i tal på vores side om hormonbehandling ved overgangsalder.

Hvis du ikke kan eller vil have hormoner

Der findes reelle alternativer, og de er bedre dokumenterede end de fleste tror.

Fezolinetant er et nyere lægemiddel, som ikke er et hormon. Det er udviklet netop til vasomotoriske symptomer, og randomiserede studier har fundet en klar lindrende effekt.[1] Kognitiv adfærdsterapi har god forventet effekt, både i tillæg til og i stedet for hormonbehandling.[3]

Antidepressiva af typen SSRI og SNRI kan reducere generne, men de anbefales ikke som førstevalg mod hedeture.[1] Det er værd at vide, hvis det er dét, der er blevet foreslået først.

Om kosttilskud og naturmidler

Her skal vi være præcise. Der er ikke sikker evidens for, at yoga, afslapning, mindfulness, akupunktur, vitamin E, omega-3 eller fytoøstrogener har positiv effekt på hedeture.[2]

Og her er forklaringen på, hvorfor området alligevel er fyldt med begejstrede anbefalinger: placeboeffekten på hedeture er usædvanlig stor, op mod 60 %.[2] Seks ud af ti kan altså opleve bedring af noget virkningsløst. Det gør personlige erfaringer næsten ubrugelige som bevis, uanset hvor ærligt de er ment.

Det betyder ikke, at du skal lade være. Oplever du bedring af noget harmløst, er den bedring virkelig nok for dig. Men fortæl din læge, hvad du tager, og udskyd ikke en behandling der virker, i månedsvis for at afprøve noget, der ikke er dokumenteret.

Er dine hedeture til at leve med?

Fem spørgsmål, to minutter, og helt uforpligtende. Du får svar på, om behandling er relevant i din situation.

Start gratis screening →

Det er vigtigt nok til sit eget afsnit, for hedeture er ikke altid hormonelle.

Stofskiftet er den hyppigste anden forklaring, og hos kvinder under 45 med udeblivende menstruation og klimakterielle symptomer bør der undersøges bredere, blandt andet for graviditet, stofskifte og prolaktin.[2]

Er du over 45 og har typiske symptomer, er diagnosen derimod klinisk. Ophørt eller uregelmæssig menstruation kombineret med klimakterielle gener er mere præcist end at måle hormoner, fordi tallene svinger kraftigt i netop denne fase.[2]

Og husk, at hedeture ikke altid er det første symptom.[2] Venter du på dem som bekræftelse, kan du gå længe uden at få sat ord på resten. Vi gennemgår hele billedet i vores guide om symptomer på overgangsalder.