Perimenopause: fasen før overgangsalderen er overstået

Ordet er sat sammen af det græske peri, som betyder omkring, og menopause, som er din sidste menstruation. Perimenopause betyder altså årene omkring den sidste menstruation.

På dansk hedder det bare overgangsalderen eller klimakteriet, og det er værd at slå fast med det samme: perimenopause er ikke en anden tilstand end overgangsalderen. Det er den samme fase, set fra den faglige side. Perimenopausen dækker årene før og et år efter sidste menstruation, og den er kendetegnet ved, at æggestokkenes hormonproduktion er blevet ustabil.[1]

Du støder også på stavemåderne peri-menopause og peri menopause, og på ordet perimenopausal om den kvinde, der er i fasen. Det er det samme.

Mange søger også på pre overgangsalder eller før overgangsalder, og der ligger en misforståelse gemt i ordet. Pre betyder før, men perimenopausen er overgangsalderen. Det er ikke en optakt til den. Symptomer på pre overgangsalder er altså symptomer på overgangsalderen selv, og de skal tages lige så alvorligt som dem, der kommer senere.

Efter definitionerne i DSOG's guideline om menopausal hormonterapi.[1]

Vil du have hele billedet med symptomer, behandling og risiko, har vi en samlet guide om overgangsalder. Denne her handler om den fase, flest overser.

Der findes ingen dato. Fasen begynder, når follikelfunktionen i æggestokkene begynder at svigte, og det ses fra 40-årsalderen.[2] Menopausen indtræffer i gennemsnit som 51,3-årig hos danske kvinder.[1]

Regner du baglæns, betyder det, at perimenopausen for mange strækker sig over ti år eller mere. Det er en meget lang fase at gå i uden at vide, hvad der foregår.

Og det er præcis dét, der sker. Den hyppigste grund til, at kvinder ikke opdager, de er i overgangsalderen, er at de stadig har menstruation. De får måske også at vide af deres læge, at de ikke er i overgangsalderen, fordi cyklus stadig kommer (nogenlunde regelmæssigt). Cyklus kommer, altså kan det ikke være overgangsalderen. Men uregelmæssig menstruation er ikke slutningen på fasen, det er begyndelsen af den.

Der er en mekanisme her, som forklarer næsten alt det, der undrer i denne fase, og som sjældent bliver fortalt.

Æggestokkene holder ikke op fra den ene dag til den anden. Først begynder ægløsningen at svigte, og det sker længe før produktionen af østrogen falder for alvor.[2]

Konsekvensen er, at cyklus kører videre uden det progesteron, ægløsningen normalt udløser. Livmoderslimhinden bliver altså påvirket af østrogen uden den modvægt, den plejer at få. Det er derfor, blødningerne kan blive kraftige, langvarige og uforudsigelige i netop denne periode.[2]

Og det forklarer to ting, mange undrer sig over:

Hvorfor cyklus ændrer sig først. Ægløsningen svigter før østrogenproduktionen, så blødningsmønsteret er det første, der giver sig.

Hvorfor symptomerne svinger. Det er ikke et jævnt fald, men en ustabil produktion.[1] Nogle måneder er fine, andre er ikke. Det gør det svært at tro på, at det er hormonelt.

Det er også grunden til, at behandlingen i perimenopausen ofte handler om at give det progesteron eller gestagen tilbage, som ægløsningen ikke længere leverer.

Symptomerne på begyndende overgangsalder er sjældent dem, folk går og venter på. Hedeture er ikke altid det første, der kommer.[2] Kommer de, forklarer vi dem i vores guide om hedeture i overgangsalderen.

Det, der typisk ændrer sig først, er cyklus. Der bliver længere mellem menstruationerne, eller kortere, og både varighed og mængde kan svinge fra gang til gang.[2] Derefter kommer resten, ofte i denne rækkefølge:

Uregelmæssig menstruation, tit i årevis før noget andet.

Dårligere søvn, som de fleste forklarer med arbejde eller alder.

Svingende humør og indre uro, ofte tilskrevet stress eller familieliv.

Hedeture og nattesved, som gerne kommer om natten før om dagen.

Tørhed og gener i underlivet, som typisk kommer sidst og bliver ved.

Oplever du en eller flere af disse over en længere periode, så er det altså værd at være opmærksom på.

Vi gennemgår alle symptomerne, hvor almindelige de er, og hvad der hjælper mod hvert enkelt, i vores guide om symptomer på overgangsalder.

Genkender du dig selv?

Screeningen er fem korte spørgsmål og tager to minutter. Du får at vide, om hormonbehandling er relevant for dig, og den er helt uforpligtende.

Start gratis screening →

Det er her, mange kvinder oplever at blive sendt hjem uden svar, og der er en faglig forklaring, som er værd at kende.

Hormontallene svinger kraftigt i netop denne fase. En blodprøve taget en tilfældig dag kan derfor vise et helt normalt niveau, selvom du har det skidt. Derfor er ophørt eller uregelmæssig menstruation kombineret med typiske symptomer mere præcist end at måle FSH eller østradiol.[2]

Er du over 45 og har typiske symptomer, er der derfor ingen indikation for at måle hormoner overhovedet.[2] Det lyder som en afvisning, men det er det modsatte: diagnosen stilles på det, du fortæller, ikke på et tal. Og behandlingen retter sig også mod at forbedre dine symptomer ikke et tal.

Det betyder også, at et normalt prøvesvar ikke udelukker noget. Har du fået at vide, at dine tal var fine, og har du det stadig skidt, er sagen ikke afsluttet. Desværre oplever mange at blive afskrevet på den måde.

Når symptomerne er diffuse

Ved uklare gener, som kunne skyldes overgangsalderen uden at pege entydigt på den, kan lægen vælge at afprøve østrogenbehandling og se, om generne svinder. Det kaldes en østrogentest og bruges blandt andet ved led- og knoglesmerter, søvnforstyrrelser eller en førstegangsnedtrykthed i denne aldersgruppe. Det betyder kort fortalt, at vi behandler dig i en periode og løbende vurderer, om det har nogen effekt på dine symptomer. Hvis du har oplevet en forbedring af symptomer indenfor de første 3 til 6 måneder, så fortsættes behandlingen.[2]

Ja. Så længe du har æggestokke med en vis funktion tilbage, kan der forekomme ægløsning, og du kan blive gravid.

Her er den vigtigste enkeltoplysning i hele artiklen, fordi den overrasker de fleste: hormonbehandling i overgangsalderen virker ikke som prævention. Ægløsning kan stadig forekomme under behandling, selvom sandsynligheden for en levedygtig graviditet er meget lille.[2]

Starter du i behandling og har brug for sikker prævention, skal det altså aftales særskilt med din læge. Det er ikke det samme spørgsmål, og det bliver ikke løst af det ene.

Det er den del, der sjældent bliver forklaret. Fordi du stadig har din egen hormonproduktion, sættes behandlingen anderledes sammen end efter menopausen.

Gestagenet gives cyklisk. Det er velegnet netop til kvinder i perimenopausen og tidlig menopause, og konsekvensen er, at du fortsat får en blødning efter gestagenperioden.[2] Det er ikke et tegn på, at noget er galt. Det er sådan, den type behandling virker.

Og der er en fordel ved det, som er værd at vide: for risikoen for brystkræft er sekventielt gestagen at foretrække frem for kontinuerligt, hvis du har din livmoder og ikke er kendt med endometriose.[1] Den behandlingsform, der passer til din fase, er altså også den, der belaster mindst.

Resten af principperne er de samme som senere i forløbet:

Har du din livmoder, skal østrogen kombineres med gestagen. Østrogen alene får livmoderslimhinden til at vokse, og gestagenet beskytter mod det.[2]

Gel og plaster før tabletter. Vores læger anbefaler typisk behandling gennem huden, fordi det er skånsomt for leveren og ikke giver den samme øgede risiko for blodpropper.[2]

Doseringen følger symptomerne, ikke blodprøver. Man bruger den laveste dosis, der fjerner generne.[2]

Vi gennemgår former, præparater, priser og den reelle risiko på vores side om hormonbehandling ved overgangsalder.

Er du i tvivl, om det er begyndt? Fem spørgsmål, to minutter, og helt uforpligtende. Du får svar på, om behandling er relevant i din situation.

Start gratis screening →

Du kan ikke mærke det, og du kan ikke måle det. Menopausen fastslås bagudrettet, når du har haft 12 måneder i træk uden blødning.[1] Først dér ved du, at den blødning, du havde for et år siden, var den sidste.

Fagligt regnes perimenopausen for at slutte et år efter menopausen. Derfra er du postmenopausal.[1]

Symptomerne følger ikke nødvendigvis med over grænsen. Hedeturene aftager hos de fleste efter to til fem år, men medianvarigheden er 7,4 år.[1] Gener fra slimhinderne opfører sig modsat og tiltager med årene, hvis de ikke behandles.[2]

Her er et argument, der er værd at kende, og som ikke handler om at tage sig sammen.

Overgangsalderen skal ses som et vindue. Det, du gør i disse år, har uforholdsmæssigt stor betydning, både for generne nu og for sygdomme senere i livet.[2] Vil du forebygge hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, demens og kræft med alderen, er en sund livsstil den vigtigste faktor næst efter dine gener.[1]

Det er ikke en trøstepræmie i stedet for behandling. Det er noget, der virker på to tidshorisonter samtidig:

Styrketræning bremser det aldersbetingede tab af muskelmasse, og der findes randomiserede studier med gavnlig effekt af både vægttab, styrketræning og konditionstræning på hedeture og søvn.[1]

Knoglerne afkalkes hurtigere fra denne periode. Det, du bygger nu, tæller senere.[2]

Søvn og stress hænger tæt sammen med både hjernetåge og humør, og de er blandt de få ting, der lader sig påvirke uden medicin.[1]

Til gengæld skal du være skeptisk over for kosttilskud mod hedeture. Der er ikke sikker evidens for effekt af vitamin E, omega-3, fytoøstrogener, akupunktur eller mindfulness,[2] og placeboeffekten på hedeture er usædvanlig stor, op mod 60 %. Det forklarer de mange positive erfaringer, og det er præcis derfor, de ikke kan bruges som bevis.

Screeningen tager 2 minutter og er helt uforpligtende. Ingen ventetid, ingen løftet pegefinger. Bare et team, der tager dine symptomer alvorligt.

Book en tid hos os →