Overgangsalder symptomer: den komplette liste

Østrogen påvirker næsten alt væv i kroppen. Derfor kan symptomerne se ud til at høre til vidt forskellige steder, og derfor bliver de sjældent lagt sammen til ét billede. Mere eller mindre alle kvinder oplever mindst et symptom, når de er i overgangsalderen. En stor dansk undersøgelse har vist at 97% af alle kvinder i overgangsalderen oplever mindst et symptom.[5] Her er de, samlet.

Denne guide går i dybden med symptomerne. Vil du have hele billedet med faser, alder, behandling og risiko, har vi en samlet guide om overgangsalder.

Ingen har dem alle. De fleste har nogle få, og de skifter undervejs.[1][2]

Og hvor slemt bliver det? Det er meget individuelt. 97% af alle oplever mindst et symptom. Mere end 8 ud af 10 kvinder oplever mindst et symptom i moderat til meget alvorlig grad, og mere end 1 ud af 5 har stadig alvorlige symptomer mere end 8 år efter den sidste menstruation.[5]

De første tegn på overgangsalder hos kvinder er sjældent dem, man går og venter på. De fleste venter på hedeturene. Men hedeture er ikke altid det første symptom, og det er en af de hyppigste grunde til, at kvinder går for længe uden at få sat ord på, hvad der sker.[2]

Det første, der ændrer sig, er som regel blødningsmønsteret, og det kan begynde allerede fra 40-årsalderen. Typisk bliver der længere mellem menstruationerne, men interval, varighed og mængde kan svinge fra cyklus til cyklus.[2]

Derefter kommer symptomerne ofte i denne rækkefølge, selvom der er stor forskel fra kvinde til kvinde:

• Uregelmæssig menstruation, ofte i årevis før alt andet.
• Søvnen bliver dårligere, tit før man forbinder det med hormoner.
• Humøret svinger, og mange forklarer det med arbejde eller familie.
• Hedeture, som ofte kommer om natten før om dagen.
• Tørhed og gener i underlivet, som typisk kommer sidst og bliver ved.

Er du i 40'erne og har flere af de første tre, er det værd at overveje, om det hænger sammen. Mange kvinder ved ikke, at denne fase, perimenopausen, allerede er overgangsalderen.

Genkender du dig selv i de første tegn?

Screeningen er fem korte spørgsmål og tager to minutter. Du får at vide, om hormonbehandling er relevant for dig, og den er helt uforpligtende.

Start gratis screening →

Fagligt hedder de vasomotoriske symptomer, og de dækker mere end varme: hedestigninger, koldsved, nattesved og hjertebanken hører til samme gruppe.[1] Det forklarer, hvorfor en hedetur om natten kan opleves som noget nær et panikanfald.[2]

Det rammer op mod 75 %, og af dem har omkring hver fjerde gener i udtalt grad.[1] Medianvarigheden er 7,4 år, selvom generne aftager hos de fleste efter to til fem år, og omkring 9 % har stadig hedeture efter 70-årsalderen.[2]

Varme rum, kaffe, alkohol, stress og stærkt krydret mad kan udløse dem. Har du fået fjernet æggestokkene før menopausen, er hedeturene typisk både kraftigere og mere langvarige.[2]

Det er her, behandlingen er bedst dokumenteret. Både tabletter og behandling gennem huden reducerer symptomerne effektivt.[1] Mere i vores guide om hedeture i overgangsalderen.

Op til halvdelen af alle kvinder får forstyrret søvn i overgangsalderen, og det skyldes langtfra kun de natlige hedeture.[2]

Der er flere natlige gener, der hører til billedet, og som sjældent bliver nævnt: uro i benene, tænderskæren og vejrtrækningspauser under søvn.[1] De giver træthed og koncentrationsbesvær næste dag, uden at man nødvendigvis har lagt mærke til, at natten var urolig.

Søvnbesvær i denne periode kan have mange andre årsager end de hormonelle, og stress, livsomstændigheder, nedtrykthed og angst skal vurderes med.[1] Ved udtalt søvnbesvær eller mistanke om vejrtrækningspauser bør det undersøges nærmere.

Læs mere i vores guide om søvnproblemer i overgangsalderen.

Humørsvingninger, indre uro, irritabilitet og nedtrykthed. Der er stigende evidens for, at overgangsalderen medfører en øget risiko for depression, særligt hvis man har haft det tidligere.[2]

Hjernetåge: det, ingen siger højt

Kvinder beskriver det som en mental sløring: svært ved at koncentrere sig og holde fokus, glemsomhed over for aftaler og forlagte genstande, og ord der forsvinder midt i en sætning.[1] Mange bliver reelt bange for, at det er noget værre.

Her skal vi være ærlige om behandlingen. Der findes ikke overbevisende evidens for, at hormonbehandling hjælper på de kognitive gener, og de studier, der viser en effekt, finder den forbigående.[1] Det kan forsøges, netop fordi generne ofte skyldes den forstyrrede nattesøvn, men andre årsager som nedtrykthed, stress eller en livskrise bør overvejes først.[1]

Regelmæssig motion, gode søvnvaner og stressreduktion er det, der er bedst dokumenteret her.[1]

Her er tallet, der overrasker de fleste: led- og muskelsmerter ses hos op mod 80 % af kvinder i og efter overgangsalderen.[1] Det er lige så udbredt som hedeture, og alligevel er det næsten aldrig det, nogen forbinder med hormoner.

Det mærkes som stivhed om morgenen, ømme led og en fornemmelse af, at kroppen er blevet ældre hurtigere end kalenderen. Forklaringen er, at der findes østrogenreceptorer i ledbrusk, sener og muskler, og at østrogen menes at være med til at vedligeholde led og muskelmasse.[1]

De fleste forbinder tørhed med underlivet. Men slimhindeforandringerne rammer ikke kun kønsorganerne. De kan også ses i øjne, mund og svælg.[2]

Det er forklaringen på symptomer, som ellers virker helt urelaterede: tørre øjne der svier om aftenen, og en mund der føles tør uanset hvor meget man drikker. Symptomer på tørre slimhinder i halsen mærkes typisk som en fornemmelse af tørhed, kradsen eller en klump, der ikke vil forsvinde. Det er samme mekanisme, bare et andet sted i kroppen.

I underlivet

Symptomer på tørre slimhinder i skeden kommer af, at slimhinden bliver tyndere og mindre elastisk. Det giver tørhed, irritation, kløe og smerter ved samleje, og nogle får hyppigere blærebetændelse.[1]

Til forskel fra hedeturene går det ikke over af sig selv. Generne har tendens til at tiltage med årene, hvis de ikke behandles.[2] Til gengæld er det det symptom, der er nemmest at gøre noget ved: lokal behandling i skeden anbefales direkte, og den kan bruges livslangt uden de risici, der knytter sig til behandling af hele kroppen.[1]

Læs mere i vores guide om vaginal tørhed.

Nedsat lyst

Nedsat eller manglende lyst hører med til billedet. Skyldes den tørhed og gener ved samleje, er lokal behandling det, der anbefales først.[1] Det er værd at vide, fordi mange oplever problemet som psykisk, når det i virkeligheden har en fysisk årsag, der kan behandles.

Hud og hår. Huden bliver tyndere og tørrere, og hudforandringer hører til de langsigtede følger af det faldende østrogenniveau.[2] Håret ændrer kvalitet, og en del oplever hårtab.

Vægten. Vægten stiger for mange, og fedtet flytter sig mod maven. Det er ikke manglende disciplin: muskelmassen falder med alderen, og mindre muskelmasse betyder et lavere hvileforbrug. Nogle oplever desuden væskeophobning, der føles som en pludselig vægtstigning uden at være fedt. Mere i vores guide om vægtstigning i overgangsalderen.

De mindre kendte. Svimmelhed, migræne, ømme bryster og træthed nævnes sjældnere, men er velkendte. De bliver ofte forklaret med alt muligt andet, før nogen spørger til hormonerne, og de er sjældent farlige. Men de skal nævnes for lægen, ikke bare tåles.

Blødningsmønsteret ændrer sig, fordi ægløsningen bliver uregelmæssig.[2] Udebliver ægløsningen, mens østrogenproduktionen fortsætter, mangler livmoderslimhinden den progesteronpåvirkning, der normalt afslutter cyklus. Slimhinden vokser videre, og det kan give kraftige og langvarige blødninger.[2]

Kort svar: nej, overgangsalderen er ikke en sygdom. Men det er et dårligt svar at give alene, for det er ikke det, spørgsmålet handler om.

Spørgsmålet kommer som regel fra en kvinde, der har det så dårligt, at hun tænker, der må være noget galt. Og hun har for så vidt ret i, at der er noget at gøre ved det: for en tredjedel af alle kvinder er generne så voldsomme, at de påvirker både arbejdsliv og socialt liv.[1] Det er ikke en sygdom, men det er heller ikke noget, man bare skal leve med.

Indikationen for behandling er netop det: at generne er uacceptable for den, der har dem.[1] Der er ingen grænse, du skal over, og ingen prøve, der skal vise noget bestemt. Det handler om din livskvalitet.

Til gengæld skal man passe på med at skrive alt på hormonernes regning. Symptomer, der ikke passer ind i billedet, eller som ikke bliver bedre af behandling, skal undersøges for andet. Mere om det nedenfor.

Postmenopausen begynder et år efter din sidste menstruation. Symptomerne opfører sig ikke ens herfra, og det er værd at vide, hvilke der går over af sig selv, og hvilke der ikke gør.

Kilder: Lægehåndbogen og DSOG's guideline om menopausal hormonterapi.[1][2]

Det er den forskel, der gør, at en kvinde på 62 stadig kan have gener, der er værd at behandle, selvom hedeturene for længst er væk. Lokal behandling af slimhinderne kan bruges livslangt.[1]

Det her afsnit er lige så vigtigt som listen ovenfor. Symptomerne i overgangsalderen er brede og uspecifikke, og netop derfor er der ting, der ikke må forsvinde i forklaringen.

• Er du under 45 og har fået uregelmæssig eller udeblivende menstruation, bør andre årsager undersøges først, blandt andet graviditet, stofskiftet og prolaktin.[2]
• Hedeture er ikke altid hormonelle. Stofskiftet er den hyppigste anden forklaring.[2]
• Led- og muskelsmerter, der ikke bedres af behandling, skal udredes for lidelser i bevægeapparatet, herunder gigtsygdomme.[1]
• Blødning efter 12 måneder uden skal altid undersøges.[2]
• Vedvarende nedtrykthed er ikke bare humørsvingninger. Depression og angst skal vurderes selvstændigt.[1]

Er du over 45 og har typiske symptomer, stilles diagnosen derimod på symptomerne alene. Det er faktisk mere præcist end at måle hormoner, fordi tallene svinger kraftigt netop i denne fase.[2]

Hormonbehandling er ikke lige godt dokumenteret mod alt. Den danske retningslinje skelner mellem de symptomer, der er en egentlig indikation, og dem hvor behandling kan forsøges. Den forskel bliver sjældent formidlet, og den er værd at kende, inden du går til lægen.[1]

Efter DSOG's behandlingsvejledning i guidelinen om menopausal hormonterapi.[1]

Der findes desuden veldokumenterede alternativer, hvis du ikke kan eller vil tage hormoner. Kognitiv adfærdsterapi har god effekt på gener i overgangsalderen.[3][1] Har du udelukkende gener fra skeden, kan de behandles lokalt uden behandling af hele kroppen.

Hvordan behandlingen sættes sammen, hvilke former der findes, og hvad den koster, gennemgår vi på vores side om hormonbehandling ved overgangsalder.