Overgangsalder: symptomer, faser og hvad du kan gøre

Overgangsalderen er de år, hvor æggestokkene gradvist holder op med at producere kønshormoner. Produktionen falder ikke jævnt. Den svinger, og det er svingningerne, der giver symptomerne.

Tre ord bruges i flæng, og de betyder ikke det samme:

Hvad er menopause? Menopausen er ét tidspunkt, ikke en periode. Det er din sidste menstruation, og den kan først fastslås bagudrettet, når du har haft 12 måneder i træk uden blødning.[1]

Overgangsalderen, også kaldet klimakteriet eller perimenopausen, er årene før og et år efter menopausen. Det er her, symptomerne kommer.

Postmenopausen er tiden fra et år efter sidste blødning. Her er hormonproduktionen faldet til ro, men følgevirkningerne af det lave østrogenniveau fortsætter.[1]

Forskellen betyder noget i praksis. Mange kvinder på 44 tror ikke, de er i overgangsalderen, fordi de stadig har menstruation. Men de kan sagtens være midt i den. Det er en af de hyppigste grunde til, at symptomer bliver forklaret med stress eller travlhed i stedet for hormoner.

Hvilke hormoner er det, der ændrer sig?

Først og fremmest østrogen. Det påvirker stort set alt væv i kroppen, fra hjernen og hjertet til knogler, hud, slimhinder, led og muskler. Derfor rammer symptomerne så bredt, og derfor virker de umiddelbart usammenhængende: hvad har tørre øjne med hedeture at gøre? Svaret er, at der sidder østrogenreceptorer mange steder i kroppen, og faldet i østrogen har derfor en systemisk påvirkning på kroppen.

Dernæst progesteron, som falder tidligere end østrogen. Det er en del af forklaringen på, at menstruationen bliver uregelmæssig, længe før den holder op. Den forklarer også hedeturene klokken 03 om natten.

Et sidste punkt, som overrasker mange: æggestokkene stopper ikke helt. Det postmenopausale ovarium fortsætter med at producere testosteron i 10 til 15 år efter menopausen. Men testosteron produktionen falder for kvinden også i gennem livet. Testosteron kan gives i forbindelse med overgangsalderen, hvis man er i behandling med østrogen, men fortsat mærker nedsat energi og/eller sexlyst[1]

Og det er ikke en kort parentes i livet. Danske kvinder lever i gennemsnit mere end en tredjedel af deres liv efter menopausen.[1]

Gennemsnitsalderen for sidste menstruation hos danske kvinder er 51,3 år.[1] Men gennemsnit dækker over stor spredning, og de første tegn kommer typisk år før.

Din menstruation er som regel det første, der ændrer sig i overgangsalderen. Det kan begynde allerede fra 40-årsalderen: der bliver længere mellem menstruationerne, eller kortere. Mængden ændrer sig. Nogle bløder hver fjortende dag i en periode.[2]

Tal fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis guideline om menopausal hormonterapi.[1]

Perimenopausen er den fase, flest overser. Det er årene, hvor hormonproduktionen bliver ustabil, men hvor du stadig har menstruation. Symptomerne er der, cyklus er uforudsigelig, og alt kan stadig se normalt ud på papiret.

Det er også den fase, hvor det er sværest at få stillet en diagnose, netop fordi hormontallene svinger. En blodprøve taget en tilfældig dag kan vise et helt normalt niveau, selvom du har det skidt. Derfor bruger man symptombilledet, ikke tallene.[2]

Når det kommer tidligt

Cirka 10 % af alle kvinder når menopausen før 45. For 2-3 % sker det før 40, og så kaldes det præmatur ovarieinsufficiens.[1] Det er en anden situation, både følelsesmæssigt og medicinsk, og den behandles efter andre retningslinjer end den almindelige overgangsalder.

Her gælder tilmed det modsatte af den sædvanlige forsigtighed: hvor hormonbehandling til kvinder over 45 handler om at lindre gener, handler den ved tidlig menopause også om at erstatte hormoner, kroppen skulle have haft i mange år endnu.[1]

Førhen troede vi, at det var cirka en tredjedel, der virkelig havde alvorlige gener, en tredjedel, som ingen havde og en tredjedel, der havde nogle. Men sådan forholder det sig ikke helt. En stor dansk undersøgelse med 153.800 kvinder har vist, at hele 97% har symptomer i forbindelse med overgangsalderen. Det er altså stort set alle, der har symptomer. 4 ud af 5 har moderate til alvorlige symptomer, og 1 ud af 5 har stadig alvorlige symptomer fem år efter den sidste menstruation.[1][3][4]

Og listen er længere, end de fleste tror. Vi har samlet hele listen i vores guide om symptomer på overgangsalder. Fordi østrogen påvirker næsten alt væv i kroppen, kan symptomerne se ud til at høre til vidt forskellige steder. Her er de, vi oftest møder:

Det er sjældent, at man oplever alle, men ca. 28% oplever at have mindst 6 symptomer ellere flere på samme tid. De symptomer, som du oplever kan godt skifte undervejs.

Hedeture og nattesved

Det hyppigste symptom. Op mod tre ud af fire oplever det, og af dem har omkring 25 % gener i udtalt grad.[1] Hedeturene kommer ofte om natten, og de kan følges af hjertebanken og en panikagtig fornemmelse.[2]

Den mest udbredte misforståelse er varigheden. Mange regner med nogle måneder. Medianen er 7,4 år, selvom symptomerne aftager hos de fleste efter to til fem år.[1] Omkring 9 % har stadig hedeture efter 70-årsalderen.[2] Varme rum, kaffe, alkohol, stress og stærkt krydret mad kan udløse dem.

Hedeturene er særligt svære og langvarige hos kvinder, der har fået fjernet æggestokkene før menopausen.[2] Vi går i dybden i vores guide om hedeture i overgangsalderen.

Søvnproblemer og dårlig søvn

Dårlig søvn i overgangsalderen rammer op til halvdelen af alle kvinder. Det skyldes delvist de natlige hedeture, men langtfra kun dem.[2] Søvnbesvær i denne periode kan have mange andre årsager end de hormonelle og kræver en individuel tilgang.[1]

Det er værd at tage alvorligt, fordi søvnen hænger sammen med næsten alt det andet. Sammenhængen mellem søvnforstyrrelser, nedtrykthed og natlige hedeture er ikke fuldt afklaret, men søvnen ser ud til at være en vigtig del af årsagskæden.[2] Mere i vores guide om søvnproblemer i overgangsalderen.

Psykiske symptomer i overgangsalderen: humør, uro og hjernetåge

Humørsvingninger, indre uro, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Det sidste bliver ofte kaldt brain-fog eller hjernetåge, og det bekymrer mange mere, end de siger højt. Ordene forsvinder midt i en sætning, og man begynder at spekulere på, om det er noget værre.

Der er stigende evidens for, at overgangsalderen medfører en øget risiko for depression, særligt hvis man har haft det tidligere.[2] Samtidig skal andre forklaringer overvejes: kognitive forstyrrelser i denne alder kan også skyldes belastet nattesøvn, stress eller livskriser.[1] Det ene udelukker ikke det andet.

Ondt i led og muskler

Et af de mest oversete symptomer, og et af dem flest bliver forbløffede over hænger sammen med hormoner. Der findes østrogenreceptorer i ledbrusk, sener og muskler, og østrogen menes at være med til at vedligeholde led og muskelmasse.[1] Når niveauet falder, oplever mange stivhed om morgenen og ømhed i led, der aldrig har drillet før.

Hudproblemer, hår og tørre øjne i overgangsalderen

Huden bliver tyndere og tørrere, håret ændrer kvalitet, og en del oplever hårtab. Tørre øjne hører til den samme mekanisme: slimhinder overalt i kroppen påvirkes af det faldende østrogenniveau, ikke kun dem i underlivet.

Til den samme kategori hører de symptomer, der er sværest at sætte ord på over for en læge. Træthed i overgangsalderen, svimmelhed, migræne og ømme bryster nævnes sjældnere, men er velkendte. De bliver ofte forklaret med alt muligt andet, før nogen spørger til hormonerne.

Vaginal tørhed og gener ved samleje

Tørre slimhinder i overgangsalderen er en af de mest oversete gener. Slimhinderne i skeden bliver tyndere og mindre elastiske, og det giver tørhed, kløe, svie, smerter i underlivet og ved samleje. Nogle får hyppigere blærebetændelse, og en del oplever ændret udflåd i overgangsalderen. Til forskel fra hedeturene aftager de her gener ikke af sig selv. De har tendens til at tiltage med årene.[2]

Det er ærgerligt, for det er samtidig det symptom, der er nemmest at behandle. Lokal behandling i skeden virker godt og kan bruges livslangt uden de risici, der knytter sig til systemisk behandling.[1] Læs mere om vaginal tørhed og hvad der hjælper.

Genkender du dig selv?

Screeningen er fem korte spørgsmål og tager to minutter. Du får at vide, om hormonbehandling er relevant for dig, og den er helt uforpligtende.

Start gratis screening →

Blødningsmønsteret ændrer sig, fordi ægløsningen bliver uregelmæssig. Typisk bliver der længere mellem menstruationerne, men både interval, varighed og mængde kan svinge fra cyklus til cyklus.[2]

Der er én mekanisme, det er værd at forstå. Udebliver ægløsningen, mens østrogenproduktionen fortsætter, mangler livmoderslimhinden den progesteronpåvirkning, der normalt afslutter cyklus. Slimhinden vokser videre, og det kan give kraftige, langvarige og uregelmæssige blødninger og med tiden forandringer i slimhinden.[2] Det er den samme mekanisme, der ligger bag reglen om, at østrogenbehandling skal kombineres med gestagen, hvis du har din livmoder.

Og et punkt, mange bliver overraskede over: du kan stadig blive gravid, indtil menopausen er en realitet. Hormonbehandling i overgangsalderen virker ikke som prævention.[2]

Mange leder efter en test, der kan give et ja eller nej. Den findes ikke rigtigt, og det er der en god grund til.

Er du over 45 og har typiske symptomer, er diagnosen klinisk. Ophørt eller uregelmæssig menstruation kombineret med klimakterielle symptomer er faktisk mere præcist end at måle FSH eller østradiol, fordi begge hormontal svinger kraftigt netop i denne fase.[2] En blodprøve kan altså se helt normal ud på en dag, hvor du har det skidt. Og hvad så, hvis en blodprøve viser noget, men du føler noget andet? Derfor retter behandlingen sig mod at lindre symptomer og forbedre livskvalitet ikke nødvendigvis tallet på en prøve.

Der skal heller ikke tages blodprøver undervejs for at følge behandlingen. Effekten måles på, om symptomerne bliver bedre.[2]

Når hedeture ikke er overgangsalderen

Hedeture er ikke altid det første symptom, og de er ikke altid hormonelle.[2] Stofskiftet er den hyppigste anden forklaring, og der findes flere. Derfor bør symptomer hos kvinder under 45 udredes bredere, før de tilskrives overgangsalderen, og derfor spørger vi ind til andet end hedeture, når vi vurderer dig.

Ved uklare symptomer, som kunne skyldes overgangsalderen uden at pege entydigt på den, kan lægen vælge at afprøve østrogenbehandling og se, om generne svinder. Det kaldes en østrogentest, og den bruges blandt andet ved diffuse led- og knoglesmerter eller søvnforstyrrelser.[2]

Det er et af de spørgsmål, vi oftest møder: vægten stiger, selvom du spiser og træner som altid. Og fedtet lægger sig et nyt sted, omkring maven i stedet for på hofterne. Overgangsalderen er den perfekte biologiske storm for vægtøgning.

Det er ikke manglende disciplin. Der sker flere ting samtidig i disse år: muskelmassen falder med alderen, og østrogen er med til at vedligeholde den.[1] Mindre muskelmasse betyder et lavere hvilestofskifte. Samtidig ændrer kroppen, hvor den lagrer fedt. Nogle oplever desuden vand i kroppen, og væskeophobningen kan føles som en pludselig vægtøgning i overgangsalderen uden at være fedt.

Der er ét sted, hvor træning i overgangsalderen giver dobbelt udbytte: styrketræning. Den bremser tabet af muskelmasse, og der findes randomiserede studier med gavnlig effekt af både vægttab, styrketræning og konditionstræning på hedeture og søvn.[1] Det er en af de få indsatser, der rammer flere gener på én gang.

Vil du have hjælp til vægttab i overgangsalderen, er det en anden vej end hormonbehandling. Vi behandler medicinsk vægttab som et selvstændigt forløb, og en del af vores medlemmer går på begge forløb samtidig. Har du to årsforløb hos os, får du automatisk 50 % rabat på det billigste.

Vi har samlet det, der faktisk virker på vægten i denne periode, i vores guide om vægtstigning i overgangsalderen.

Vi oplever, at hvis du er gået i overgangsalderen, kan der være en synergieffekt i at kombinere hormonbehandling og vægttabsmedicin. Der mangler stadig forskning på området, men et retrospektivt studie af postmenopausale kvinder i behandling med tirzepatid fandt, at de, der samtidig fik hormonbehandling, tabte sig omkring 35 % mere end kvinder, der fik tirzepatid alene.[5] Studiet er observationelt, så det kan ikke afgøre, om hormonbehandlingen i sig selv er årsagen.

Behandling med hormoner i overgangsalderen handler om ét: din livskvalitet.[1] Overgangsalderen er ikke en sygdom, der skal kureres. Men gener, der ødelægger din søvn og din hverdag, er noget, du kan få hjælp til.

Livsstil først, og det er ikke en trøstepræmie

Ud over effekten på hedeture og søvn gælder det, at hvis du vil forebygge hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, demens og kræft senere i livet, er en sund livsstil den vigtigste faktor næst efter dine gener.[1] Overgangsalderen er et vindue, hvor det, du gør, får uforholdsmæssigt stor betydning for årtierne efter.[2]

Hormonbehandling

Østrogentilskud er førstevalg til medicinsk behandling af hedeture og nattesved, og det har samtidig effekt på slimhinder og knogler.[2] Både tabletter og behandling gennem huden reducerer symptomerne effektivt.[1]

To ting styrer, hvordan behandlingen sættes sammen:

Har du din livmoder, skal østrogen kombineres med gestagen. Østrogen alene får livmoderslimhinden til at vokse, og gestagenet beskytter mod det. Er livmoderen fjernet, er østrogen alene normalt nok.[2]

Gel og plaster før tabletter. Vores læger anbefaler typisk behandling gennem huden. Det er skånsomt for leveren, og fordi koagulationsfaktorerne ikke påvirkes på samme måde, er der ikke nogen tilsvarende øget risiko for blodpropper.[2] Lægemiddelstyrelsen anbefaler direkte behandling gennem huden som førstevalg til kvinder med risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.[6]

Behandlingen doseres efter symptomer, ikke efter blodprøver, og man bruger den laveste dosis, der fjerner generne.[2] Indikation, effekt og bivirkninger bør tages op igen med års mellemrum.[7]

Formerne, og hvad de bruges til

Østrogen findes i tre hovedformer, og valget mellem dem er ikke smag. Det afhænger af, hvilke gener du har.[7]

Har du udelukkende gener fra skeden, er lokal behandling nok. Så undgår du systemisk behandling helt.[1]

De præparater, vi typisk bruger, ser sådan her ud. Priserne er vejledende, efter tilskud, og fastsættes endeligt af apoteket.

Har du kun gener fra skeden, er et lokalt præparat som Vagifem nok, og du undgår systemisk behandling helt.[1]

Gestagendelen findes tilsvarende som tabletter eller som hormonspiral. Nogle foretrækker naturligt progesteron frem for syntetisk gestagen, og det kan være en fordel ved bivirkninger eller søvnproblemer. Men vær opmærksom på, at der ikke er evidens nok til at kalde det fagligt bedre: retningslinjen anbefaler generelt ikke mikroniseret progesteron frem for gestagen.[1]

Vi gennemgår de enkelte præparater, doser og bivirkninger på vores side om hormonbehandling ved overgangsalder.

Hvis du ikke kan eller vil have hormoner

Der findes reelle alternativer. Kognitiv adfærdsterapi har dokumenteret effekt på gener i overgangsalderen.[8][1] Der findes desuden et nyere lægemiddel, fezolinetant, som ikke er et hormon og virker direkte på hedeture.[2] Og har du udelukkende gener fra skeden, kan de behandles lokalt.

Gestagen eller progesteron alene kan desuden overvejes, hvis du ikke ønsker østrogen, eller hvis østrogen er frarådet i din situation.[1]

Der bliver solgt meget på dette område, og vi forstår godt hvorfor: det virker som den nemme, ufarlige vej. Så lad os være præcise om, hvad der faktisk er vist.

Der er ikke sikker evidens for, at yoga, fysisk aktivitet, afslapning, mindfulness, akupunktur, vitamin E, omega-3, diæt eller fytoøstrogener har positiv effekt på hedeture.[2] Fytoøstrogener er de plantestoffer, der markedsføres som naturlige hormoner, og som blandt andet findes i soja og rødkløver. De er ikke identiske med kroppens eget østrogen, og effekten på overgangsaldergener er usikker.[2]

Her er den vigtigste forklaring på, hvorfor området er så svært at gennemskue: placeboeffekten på hedeture er usædvanlig stor, op mod 60 %.[2] Seks ud af ti kan altså opleve bedring af en virkningsløs behandling. Det gør personlige anbefalinger næsten værdiløse som bevis, og det er præcis derfor, produkterne kan sælges med mange glade kunder og ingen dokumenteret effekt.

Det betyder ikke, at du skal lade være. Oplever du bedring af noget harmløst, er den bedring virkelig nok for dig. Men to ting er værd at holde fast i: fortæl din læge, hvad du tager, da naturmidler kan påvirke anden medicin, og lad være med at udskyde en behandling, der virker, i månedsvis for at afprøve noget, der ikke er dokumenteret.

Her er grunden til, at mange kvinder afviser hormonbehandling, før de har hørt om den.

I 2002 blev et stort amerikansk studie, Women's Health Initiative, stoppet før tid, og resultaterne blev formidlet på en måde, der skræmte en hel generation væk fra hormoner. Senere opfølgninger nuancerede billedet betydeligt, blandt andet fordi deltagerne i gennemsnit var væsentligt ældre end de kvinder, der i dag starter behandling.[9]

Men risikoen er der, og det skal så holdes op imod de gavnlige effekter af behandlingen. Hvis du er en kvinde på 50 år, så vil der være ca. 10% sandsynlighed for, at du vil udvikle brystkræft i resten af dit liv. Altså er i 100 kvinder ligesom dig, så vil 10 af jer udvikle brystkræft, hvis I ikke tager hormonbehandling. Hvis man tager hormoner i 5 år, så vil den sandsynlighed stige med 1-2 procent. Det vil sige, at 11-12 af jer nu vil udvikle brystkræft, hvis I alle modtog behandling med hormoner i 5 år. [1] For at putte det i perspektiv, så stiger risikoen for at udvikle brystkræft med mere, hvis du drikker to glas vin dagligt, og det samme gør sig gældende for overvægt/fedme. Der vil risikoen også være mere forøget end ved hormonbehandling.

Ved ti års behandling er den absolutte risikoøgning cirka dobbelt så stor. Den forhøjede risiko ser ud til at fortsætte i 10-15 år efter, behandlingen er stoppet.[1]

Tidligere troede man, at behandlingen var forbundet med øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme. Man har fundet ud af, at østrogen beskytter hjertet, men det betyder meget, hvornår du starter.

Der er også situationer, hvor behandlingen ikke er egnet: tidligere brystkræft eller anden østrogenafhængig kræft, tidligere blodprop, ubehandlet forhøjet blodtryk eller tidligere leversygdom.[2] Til gengæld er det værd at vide, at arvelig disposition til brystkræft eller kræft i æggestokkene i sig selv ikke udelukker systemisk behandling.[7] Det er en samtale værd, ikke et automatisk nej.

Vil du stoppe igen, anbefales det at trappe gradvist ned over tre til seks måneder.[1] Mange får generne igen, når de holder op, og det er usikkert, om langsom udtrapning gør en forskel.[2]

Lad os tage den, alle tænker på. Prisen består af to dele: dit medlemskab hos klinikken og selve medicinen, som du betaler på apoteket.

Hos os koster medlemskabet 349 kr. hver fjerde uge, eller 2.899 kr. for et helt år. Medicinen betales separat på apoteket, og de fleste ender på 175 til 300 kr. om måneden. Priserne er vejledende, og den endelige pris fastsættes af apoteket. Du finder den fulde oversigt på vores prisside for hormonbehandling.

En enkelt undtagelse er værd at kende: naturligt progesteron i form af Utrogestan har ikke generelt tilskud, men klausuleret tilskud. Det betyder, at tilskuddet kun gælder kvinder, der opfylder en bestemt betingelse, nemlig at de får østrogen som tablet, gel i pumpe eller kutanspray og har behov for gestagen til at beskytte livmoderslimhinden.[6] Falder du uden for klausulen, betaler du fuld pris.

Du behøver ikke vente på en tid for at få hjælp til overgangsalderen og få taget dine symptomer alvorligt. Hele forløbet foregår online og starter med tre trin:

Gratis screening. Fem korte spørgsmål, cirka to minutter. Vi vurderer, om hormonbehandling er sikkert og relevant for dig.

Online konsultation med en specialiseret sygeplejerske, der lægger en plan sammen med dig.

Recept til dit apotek, elektronisk og diskret.

Bagefter følger vi dig med løbende opfølgning og justerer behandlingen, indtil den passer. Det er hele pointen med den individuelle tilgang: dosis, hormontype, administrationsform og varighed tilrettelægges efter dine gener og din sygehistorie, ikke efter en standardpakke.[1]

Er hormonbehandling noget for dig?

Fem spørgsmål, to minutter, og helt uforpligtende. Du får svar på, om behandlingen er relevant i din situation.

Vil du hellere læse dig ind på det hele først, har vi samlet vores guides i vidensoversigten om kvindehormoner. Og er du klar til at se, hvad behandlingen indebærer, kan du læse mere om hormonbehandling ved overgangsalder.